Billedhugger
 Poul Isbak
 

 




Poul Isbak er født i 1943 og er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedhuggerskole i årene 1970 – 75, hvor han blandt andet studerede under Svend Wiig Hansen. Han er repræsenteret på mange af landets store kunstmuseer og er en del af kunstnersammenslutningen Grønningen.

Ud over at finde inspiration i materialets strukturer og farver, trækker Poul Isbak på indtryk fra sine mange rejser i blandt andet Frankrig og Italien. ”Paris er malernes univers, mens Italien er billedhuggerens paradis” siger Poul Isbak om sine rejsemål. Specielt den italienske renæssancemaler Giotto har gjort et stort indtryk på Poul Isbak, der har fundet inspiration i Giottos forenklede måde at male på. Poul Isbak arbejder hovedsaligt med udgangspunkt i menneskefiguren, men materialet i sig selv har også stor betydning. I et forenklet udtryk bruger han kontraster i stenenes farve og struktur til at skabe spænding, og de forskelligfarvede sten sættes sammen i virkningsfulde kontraster.

De karakteristiske granitstole i forskellige størrelser og farver giver et godt indtryk af Poul Isbaks arbejde med forenkling af former, hvor genkendelige objekter reduceres til æstetiske abstraktioner. Et andet godt eksempel herpå er også Poul Isbaks boksehandske i blankpoleret sort granit. Ligesom møblerne er boksehandsken oprindeligt skabt i et blødt materiale. Granitten står i kontrast til den blødhed værket konnoterer i kraft af formen, og på den måde skaber Poul Isbak værker med en unik ambivalens i materiale og form.



Granit


Spansk granit


Granit


Granit