Billedkunstner

Berit Kyed

Berit Kyed er født i 1952 i Sønderborg.

Med ekspressive penselstrøg, en markant konturstreg og en skala af varme brune og røde nuancer skildrer hun ansigtet og leger med dets mange forskellige udtryk. Ofte anvender hun en virkningsfuld ren farve, til at skabe dynamik i kompositionen - En heftig rød baggrund eller en mintgrøn eller pink bluse eller hovedbeklædning. De rene farvefelter står i kontrast til den mere ekspressive skildring af huden, der nærmest flimrer med de mange nuancer påført med brede penselstrøg.