Lars Calmars skulpturer er naturalistiske, de ligner mennesker eller dyr. Men skulpturerne bliver først levende og nærværende, når de går ud over det at være en klump ler, som ligner mennesker eller dyr. Skulpturen skal være levende i sig selv.
Historien, symbolet, det at få en "aha" oplevelse, at rumme noget og at give det videre i en klump ler gør skulpturen levende. At skulpturen er humoristisk og naturalistisk gør, at man får en direkte adgang til det levende i skulpturen.